Konkurrencen er nu slut
og vi har fundet en vinder
Vi siger tillykke til:
Fuglesang Haveparadis, 3740 Svaneke
Tak til alle, som har deltaget i vores konkurrence. Der har været mange gode ansøgninger, og det har været svært kun at vælge 1 vinder (men vores økonomichef så lidt underlig ud i hovedet, da vi luftede muligheden for flere vindere, så det kunne vi godt se som en dårlig ide). Vores vinder blev valgt ud fra det nuværende niveau, kombineret med ansøgning der klart viste, at den nuværende hjemmeside var helt ude af proportioner med det, som de egentlig går og laver.
Oprindelig tekst til konkurrencen:
Vind en ny hjemmeside til dit firma
Jo, den er god nok, du læste rigtigt... du har nu chancen for at vinde en helt ny og moderne hjemmeside, til en værdi af cirka kr. 10.000, som selvfølgelig både virker på PC, Mac, tablet og mobiltelefon - helt gratis! Ingen skjulte omkostninger, eller noget som helst, er du den heldige vinder, så får du den helt gratis (præmien kan IKKE ombyttes til penge).Har du ikke en hjemmeside, så får du muligheden for at markedsføre dig og dit firma på nettet. Har du allerede en hjemmeside, så har du mulighed for at få den lavet up-to-date.
Det, som du skal gøre, er at skrive en begrundelse (et lille hint: vi elsker begrundelser, som er lidt som os selv... kreative, opfindsomme, og med lidt kant, men hvor vi stadig kan finde en logisk forklaring) for, at vi skal vælge netop dig og dit firma - og det gør du på nedenstående formular. Som sagt er det gratis at deltage, så du har intet at tabe ved at deltage.
J & L gruppen har dannet et panel, som 1/6-2016 vil vælge blandt de indsendte, og vælge 1 heldig vinder. Vinderen vil herefter blive kontaktet direkte af os.
God fornøjelse, vi glæder os til at læse din begrundelse for, at vi skal vælge netop dig.
Hvorfor vi gør det her? Jo, inden for vores områder er vi kendte på markedet, men vi ønsker at endnu flere lærer J & L gruppen at kende.